MENU
X

Læsebriller

Læsebriller er særligt til dig, der har svært ved at se bogstaverne i avisen eller i en bog. Den er også ideel som hobbybrille til dig, der syer, hækler, spiller klaver eller roder med frimærker.

 

Tegn på behov for læsebrille
Et typisk tegn på, at man har behov for en læsebrille, er, at avisen eller mobiltelefonen skal længere og længere væk fra ansigtet, før de kan se skarpt. Man oplever med andre ord, at ens ”arme bliver for korte”. Et andet typisk tegn er, at man klemmer øjnene sammen i et forsøg på at stille skarpt. Korrigerer man ikke for disse synsproblemer, kan det føre til hovedpine og træthed.

 

Hvad kan en læsebrille gøre for mig?
En læsebrille gør, at man kan se skarpt på de ting, der er tæt på og er derfor oftest en brille, man tager af, når man skal se langt. Har du både svært ved at se ting på nær og lang afstand kan en brille med flerstyrkeglas (også kaldet glas med glidende overgang og progressive glas) eller bifokale glas være en god løsning for dig. En brille med glidende overgang kan også være en løsning, hvis du gerne vil undgå at skullet tage brillen af og på.

 

En læsebrille som supplement til din brille med glidende overgang
En læsebrille kan være et godt supplement til dig, der dagligt har en brille med glidende overgang – især hvis du holder af at læse, da du får ét stort læsefelt.

Heiko Stumbeck siger:

Heiko siger

 

Læsebrille som færdigbrille
Hos Heiko Stumbeck kan du både få læsebriller med tilpassede glas og som færdigbrille.
En læsebrille som færdigbrille svarer til de læsebriller, du fx kan købe i et supermarked.
De er lavet som en standardbrille, der i styrke og stelstørrelse skal kunne passe alle. Glassene tager derfor ikke højde for bygningsfejl, øjenafstand, eller hvis ens øjne har behov for forskellige styrker.

Færdigbriller er billigere end en læsebrille med tilpassede glas. Derfor kan man have dem liggende der, hvor man har brug for dem. Færdigbriller kan være fine til korttids brug, men har du behov for at bruge dem over længere tid, anbefaler vi en læsebrille med tilpassede glas, da en færdigbrille i nogle tilfælde kan føre til hovedpine eller træthed, fordi de ikke er tilpasset dit syn.

 

Læsebrille med tilpassede glas
Med en læsebrille med tilpassede glas får du en læsebrille, der korrigerer for dine unikke styrker, afstanden mellem dine øjne og eventuelle bygningsfejl. Med andre ord får du en læsebrille, der er lavet særligt til dig. Ved at tilpasse glassene til dine øjne kan du igen se skarpt på nær afstand, så du undgår hovedpine og træthed. Det giver dig også mulighed for at vælge stel og få stellet rettet til.

For at du kan få mest glæde af din læsebrille, anbefaler vi en læsebrille med skræddersyede glas – særligt hvis du har forskellige styrker på dine øjne, bygningsfejl eller høje styrker.
For at du kan få en skræddersyet læsebrille, kræver det, ligesom ved køb af almindelige briller, at du først får taget en synsprøve. Denne synsprøve er hos Heiko Stumbeck naturligvis uden ekstra omkostning for dig.

Vi tilbyder en læsebrille med tilpassede glas til 720 kr. Prisen er inklusiv stel, glas i indeks (glastykkelse) 1,5 med hærdning og antirefleksbehandling samt en grundig synsprøve. Ønsker du en anden type glas eller et stel, som ikke er en del af vores læsebrilleudvalg, kan du selvfølgelig vælge det mod et tillæg.

 

Serviceeftersyn af din læsebrille med tilpassede glas
Med en læsebrille med tilpassede glas fra Heiko Stumbeck gælder vores brilleservice. Det betyder, at du altid kan komme ind i en af vores forretninger og få justeret din læsebrille samt få skiftet næsepuder. Denne service er naturligvis uden omkostning for dig.