MENU
X

Skærmbriller

 Heiko by Heiko 1506 color 2

Skærmbriller laves specielt til dig, der arbejder meget foran en computerskærm. Glassene i en skærmbrille har en anden opbygning end i en almindelig brille. Det gør, at du med en skærmbrille bedre kan fokusere på skærmen, så du undgår hovedpine og trætte øjne.

 

Almindelige briller, læsebriller og kontaktlinser er ikke tilpasset den afstand, du har til din computerskærm. Det er en skærmbrille fra Heiko Stumbeck til gengæld. Sidder du meget foran en computerskærm, vil du derfor kunne aflaste dine øjne med et par skærmbriller, som er særligt tilpasset dit syn og den afstand, du har til dit tastatur og din computerskærm.

 

9 tegn på, at du kan have brug for skærmbriller

- Hovedpine

- Tørre øjne

- Trætte øjne

- Overfølsomhed over for lys

- Sløret eller dobbelt syn

- Besvær med at fokusere

- Øjnene løber i vand

- Stivhed i nakken og skuldrene

- Rygsmerter

 

Få skræddersyet glas i din skærmbrille

Hos Heiko Stumbeck laver vi altid skærmbriller ud fra en grundig synsprøve og ud fra den afstand, du har til din skærm og dit tastatur. På den måde sikrer vi, at du får en skærmbrille, der passer til lige netop dig, dit syn og dine arbejdsforhold.

 

Vi tilbyder skærmbriller med enkeltstyrkeglas eller flerstyrkeglasPriserne på vores skærmbriller er inklusiv stel samt glas i indeks 1,5 med hærdning og antirefleks. Ud fra synsprøven kan vi tilpasse glassene ud fra dine styrker og eventuelle bygningsfejl. Derfor er den grundige synsprøve selvfølgelig uden ekstra omkostning for dig.

Skal du have skærmbriller, kan du vælge mellem forskellige Heiko by Heiko-stel. Vi hjælper dig gerne med at finde det stel, der passer til dit ansigt og dine behov. Ønsker du et stel, som ikke er en del af vores skærmbrilleudvalg, kan du selvfølgelig vælge det mod et tillæg.

 

Serviceeftersyn af din skærmbrille

Med en skærmbrille fra Heiko Stumbeck tilbydes du vores brilleservice. Det betyder, at du altid er velkommen til at komme ind i en af vores forretninger og få rettet dine briller til samt få skiftet næsepuder. Denne service er selvfølgelig uden omkostning for dig.

 

For dig som medarbejder

Arbejder du foran en skærm i to timer eller mere om dagen, har du mulighed for at få en skærmbrille, som din arbejdsgiver skal betale for. Ifølge dansk lovgivning skal din arbejdsgiver betale for en skærmbrille, hvis du sidder foran en skærm i minimum to timer, har en brille til almindelig brug og har brug for brilleglas med en anden styrke eller opbygning. Det er dog din arbejdsgiver, der bestemmer, hvor brillen købes og til hvilken pris. Du bør derfor undersøge, hvilken ordning din arbejdsplads har i forhold til køb af skærmbriller.

 

For dig som arbejdsgiver

Hos Heiko Stumbeck kan du som arbejdsgiver indgå en virksomhedsaftale. Med en virksomhedsaftale hos os kan du købe skræddersyede skærmbriller til dine medarbejdere til særlige priser. For at høre mere om vores skærmbrilleaftaler, er du velkommen til at kontakte en af vores forretninger.