Søren Carlos fra Carlos Kitschen

EN KUNDE VI ER STOLTE AF

Carlos – manden der bygger mennesker, laver mad og vinder priser

Midt i Svendborg, lidt oppe af Møllegade, tre trin ned og ind i varmen hos Carlos Kitschen. Det er bindende koldt udenfor, så restaurantens varme temperatur og stemning er et velkomment alternativ til de kolde gader!

Rummet, vi står i, er fyldt med rustikke langborde og hyggelige kroge. For enden af rummet breder et åbent køkken sig ud, hvor tre fyre pænt tager imod os. Deres mange tatoveringer signalerer en hårdhed og stilen er street, men smilene og gæstfriheden ikke til at tage fejl af. Dette er et gæstfrit sted hvor både personale og gæster skal finde frirum og hygge.

Hos Carlos Kitschen er konceptet enkelt – lækker mad, god stemning og personale udelukkende bestående af tidligere kriminelle og indsatte.

Begyndelsen på Carlos Kitschen

Carlos Kitschen er startet af Søren Carlos Rasmussen – Kok, krigsveteran, kognitiv terapeut, skolelærer og HELT! Carlos er ildsjælen bag denne succeshistorie, der med en hidtil ukendt succesrate på over 90% resocialiserer tidligere indsatte og kriminelle.

Med mottoet ”kærlighed og tilgivelse” tilbyder Carlos en ny løsning på de problemer, der kan være forbundet med overgangen fra det kriminelle parallelsamfund til et liv i det normale samfund. En løsning der ikke inkluderer psykologhjælp og aktivering, men kammeratskab, selvransagelse, formål, ejerskab og ansvarsfølelse.

Ideen kom da Carlos fik job i Nyborg Fængsel, hvor han mødte de kriminelle, fik kendskab til deres problemer og ikke mindst til deres drømme.

”De fleste af dem vil gerne alt muligt andet, men de har aldrig lært at klare sig, agere i samfundet og håndtere udfordringer. Deres forhistorie er ofte sindssyg, hvilket har gjort, at de har gjort sindssyge ting.” fortæller Carlos.

Han startede Carlos Kitschen, fordi der manglede et sted, hvor kriminelle og løsladte kunne lande. Et sted hvor der kun var fokus på, at de kunne blive hele mennesker, før de skulle alt muligt andet.

”Uddannelse er godt, men hvis du er vred indeni, så er det jo ligegyldigt, hvilke certifikater og hvilken uddannelse du har.” Tilføjer han.

Ansvar- og ejerskabsfølelse

Carlos Kitschen er ikke et kommunalt projekt. Restaurantens drift er dybt afhængig af, at de ansatte kommer, og at de præsterer. Stedet køres 100% af de tidligere kriminelle, og vagtplanen er sat, så man tager særligt hensyn til den enkeltes formåen og overskud.

”Hvis de ikke dukker op, er der ikke røvfuld, der bliver bare sagt, at det er ikke så godt. Der er plads til, at folk har det skidt. De arbejder lige så meget, når de er hjemme, som når de er på arbejde. De skal også være hjemme og tænke, før der kan ske en udvikling.” fortæller Carlos.

Vi er hinandens psykologer

Carlos Kitschen er et sted, hvor personalet skal kunne komme sig, og reflektere over det de har gjort og over deres liv.

Projektet er ikke tilknyttet nogen psykolog – De er hinandens psykologer.

”De snakker bedst, når de arbejder. De vil ikke op til en psykolog, som siger ”nu skal vi snakke om dit liv kl. 13.” Griner Carlos og fortsætter.

”Blandingen af gamle garvede og de nye er rigtig god, da de gamle garvede har en lidt anden pædagogisk tilgang end mig – en mere firkantet en, hvilket engang i mellem er det, der er brug for. Der er også en anden respekt omkring de, som rent faktisk har tilhørt miljøet, end der er for en udefrakommende. Forståelsen er en anden.”

Carlos Kitschen er både for lommetyve og mordere

Carlos Kitschen tager imod alle typer af kriminelle med undtagelse af pædofile og voldtægtsforbrydere. Dette skyldes, at ingen andre ville tilknyttes hans projekt, hvis han tillod disse to grupper. I den kriminelle verden er der tabuer, og deruder hører disse to grupper. Personer, der er dømt for mord, er velkomne.

Han finder sine ansatte via samarbejde med fængsler over hele Danmark. Carlos samarbejder også med organisationen High:Five – en organisation der hjælpe udsatte unge med at finde job – og/eller uddannelsespladser.

Carlos Kitschen har en fantastisk succesrate. 24 ud af 26 er i job og uddannelse. Kun 2 er faldet tilbage i kriminalitet. Ud af de 26 er der 8 misbrugere tilbage, som kun ryger hash. Carlos´ fantastiske resultater og store sociale ansvarsfølelse blev i 2017 belønnet med Tine Bryld-prisen.

I fremtiden er planen at Carlos vil bruge restauranten til uddannelse af kokke. Bevillingen er givet, men desværre er midlerne der ikke endnu.

Søren Carlos Rasmussen er i sandhed en ildsjæl, en der gør en forskel, og en kunde vi i Heiko Stumbeck er særligt stolte af!

Og så kan vi for resten godt anbefale et besøg på Carlos Kitschen.

Essilor Eyecode – “skræddersyede” brilleglas

De fleste kontorer er indrettet med skærmen som et centralt punkt, og i dag bruger de fleste af os meget tid i skæret at skærmenes blå og tærrende lys. Dette trætter dig og dine øjne. En del af løsningen på problemet kan være nogle gode skærmbrille – også selvom du ikke har brug for briller med styrke.

Derfor er Götti briller noget for dig

Er du på udkig efter nye briller eller solbriller? Så tjek Götti Switzerland.

Tom Davies Hornbriller – Det naturlige valg!

Hornbriller???
Ja de er tilbage fra NOT til HOT!

8 briller med kant du vil elske

De fleste kontorer er indrettet med skærmen som et centralt punkt, og i dag bruger de fleste af os meget tid i skæret at skærmenes blå og tærrende lys. Dette trætter dig og dine øjne. En del af løsningen på problemet kan være nogle gode skærmbrille – også selvom du ikke har brug for briller med styrke.

10 hurtige – sådan indretter du din skærmplads

De fleste kontorer er indrettet med skærmen som et centralt punkt, og i dag bruger de fleste af os meget tid i skæret at skærmenes blå og tærrende lys. Dette trætter dig og dine øjne. En del af løsningen på problemet kan være nogle gode skærmbrille – også selvom du ikke har brug for briller med styrke.

Essilor RoadPilot – se godt når du kører bil

De fleste kontorer er indrettet med skærmen som et centralt punkt, og i dag bruger de fleste af os meget tid i skæret at skærmenes blå og tærrende lys. Dette trætter dig og dine øjne. En del af løsningen på problemet kan være nogle gode skærmbrille – også selvom du ikke har brug for briller med styrke.

Alt du skal vide om tørre øjne

Tørre øjne er et hyppigt forekommende problem hos især midaldrende og ældre, da produktionen og kvaliteten af tårerne nedsættes med alderen.

7 solbrille favoritter til ham

En solbrille kan bruges året rundt, for selvom vi når det til vinterhalvåret kan solen stråler også være skarpe. Vi har fundet 7 solbriller til manden i vores 4 butikker. 

Heiko Personas – Kollektionen du har ventet på

Den nye kollektion Heiko Personas er et udtryk for både individuel personlighed og godt samarbejde. Hos Heiko Stumbeck sætter vi vores forskelligheder højt, og denne kollektion er sat i verden for at hylde individets komplekse og sammensatte personlighedstype.

De 8 hotteste solbrilletrends 2019

Da Copenhagen Fashion Week AW19 løb af stablen i uge 5, var de Københavnske gader fyldt med print, farver og teksturer – alt sammen under modelunet ”More is More”.

Share This

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk