Jan Pytlick er en kunde, vi er stolte af

Eftermiddagskaffe med jordbærkage – det er ægte fynsk hygge. Og fynsk hygge skal der til, når man har inviteret en god gammel kunde, en ægte fynbo og en kunde vi stolte af til en hyggelig snak om alt mellem himmel og jord.

Okay kagen er nok mest købt, fordi vi i Heiko Stumbeck ELSKER en god kage. Heldigvis er Jans reaktion på smukt syngende fynsk indbefattet af ægte Heiko-ånd:

”Arhh det er lækkert det her.”

 Jan Pytlick – 51 år, hjemmefødning fra Thurø, en af de mest succesfulde danske håndboldtrænere gennem tiden, trofast Heiko Stumbeck-kunde, Tom Davies brillebærer og i sandhed en kunde vi er stolte af.

For tiden er Jan Pytlicks brille fra det engelske brand Tom Davies

Heiko Stumbeck-kunden Jan Pytlick 

Når sandheden skal frem, så er Jan Pytlick en trofast kunde af vores optiker Allan og har fulgt Allan siden 2004. Men Jans brillehistorik går helt tilbage til teenageårene, hvor han kun kort eksperimenterede med linser, men konkluderede, at hans ungdom var for vild til linser:

”Vi gik i byen, drak, var frygteligt fulde og faldt i søvn med linserne på. Så vågnede man op med betændelse i øjnene. Min ungdom var for vild til linser.”

Med årene er briller da også blevet en integreret del af Jans image og udtryk. Vi kan jo for en kort bemærkning prøve at forestille os Jan Pytlick uden briller… Det lykkes dårligt, og som Jan siger:

”Det er blevet mit ansigtsudtryk med briller. Med Linser ville jeg ændre mig rigtigt meget.”

Især journalisterne har med tiden fulgt mere og mere med i Jans valg af briller, da han havde for vane at få nye briller lige før de store turneringer.

”De sagde (journalisterne), nårh nu er der ikke lang tid til. Hvad briller kommer du så i denne gang?”

Blandt hans kollegaer er de skiftende brillevalg da også blevet bemærket. Bl.a. mindes Jan en sjov anekdote:

”Poul Syberg fra GOG ringede og sagde, at hvis jeg hang mine briller ud på døren om natten, så ville vi vinde. Så jeg hang troligt min  brille ud på døren. Poul Syberg var ovre og tjekke. Jeg er dog i dag blev iskold med det der. (læs: ritualer)”.

Selvom Jan selv har fralagt sig sit brilleritual, så bifalder han ritualer generelt.

”Det er et cirkus uden lige. Men det er ment positivt, for det drejer sig om at være i sin komfortzone, hvor man ved, hvad der skal ske. Man må aldrig blive slave af det. Nogle har måske 15-20 ritualer, de skal igennem, men det er en anden form for mentaltræning.”

På trods af den megen ståhej om Jan Pytlicks briller, så betegner Jan sig selv om en konservativ brillebærer, selvom han grinende påpeger, at vores optiker Allan presser lidt på med vildere brillevalg til tider.

”Det er vigtigt at have fået god til hjælp til at finde den brille, som passer godt til ens ansigt. Nu skal jeg jo ikke rose Allan for meget, men god behandling og folk der ved noget, det betyder meget.”

Men hvad er så en god brille for Jan Pytlick?

”En god brille skal være behagelig at gå med – også når man sveder. Nogle briller ændrer karakter og dugger hurtigere end andre. De skal sidde fast.”

Og sidde fast det skal den, når Jan sprinter rundt på sidelinjen i et forsøg på at guide sine spillere til sejr.

Professionelle Jan Pytlick

Jan har været professionel håndboldtræner, siden han som 23-årig stod i spidsen for GOGs damehold. Han har dog trænet ungdoms- og børnehold siden han var 14 og var, hvis rygtet er sandt, også en habil håndspille selv. Drømmen var da også oprindeligt at blive professionel håndboldspiller, men desværre satte en defekt skulder en stopper for det.

Jan Pytlick har trænet både herrer og damer, og han beskriver selv forskellen således:

”Det er mere emotionelt med kvinder, men også mere ligetil. Så græder de lidt, og så er vi videre. Der er flere mænd med store egoer, men der er nu også en del kvinder, og vi ser flere og flere af dem i de yngre generationer. Men ikke mange af dem tager lederrollen.”

Jan fremhæver selv Stine Jørgensen og Kristine Heimdal som to af de største ledere.

Man kommer ikke uden om, at Jan Pytlick har en utrolig karriere bag sig. Gennem sit næsten 28-årige trænervirke har han spillet med om 18 medaljer på seniorniveau. Den seneste medalje blev hentet i maj, da Odense Håndbolds damer desværre tabte DM finalen til København håndbold. På trods af nederlaget er Jan fortrøstningsfuld.

”Vores målsætning er at være de blandt de bedste, ikke blot nationalt, men også internationalt. Det kræver selvfølgelig gode spillere, men det kræver særligt god økonomi og en god organisation. Vi ved, vi skal være de bedste, men vi har også fået nogle år at gøre det på. Hvis vi vinder denne semifinale, så har vi allerede taget et kæmpe skridt – også større end vi egentligt havde regnet med.”

Selvom DM-sølvet ganske givet bringer smilet frem hos Jan, så fremhæver han dog selv tre medaljer, som nogle af de største.

Først og fremmest de to guldmedaljer ved OL, men han fremhæver også EM-guld på hjemmebane som noget ganske særligt!

”Europamester hjemmebane 2002. Det var helt fantastisk. Det var fantastisk at spille i Århus. Stemningen var helt særligt, og vi blev heppet frem, hvor end vi gik. Olympisk medalje er jo kæmpe stort, men det er ligesom noget andet.”

Videre tilføjer han,

” Det er svært at sige, hvad det største er, for det afhænger altid af, hvilke folk man er sammen med. Første gang jeg blev dansk mester som 23-årig med GOGs damehold – det husker man altid som det største.”

Som nævnt blev det desværre ikke til DM-guld i år, men måske næste år. Vi spurgte i hvert fald Jan Pytlick, hvilken spiller der var på hans ønskeliste til næste sæson.

”Kristina Jørgensen fra Viborg. Ung spiller på 18 år. For det første er hun et kæmpe talent – det siger sig selv. Og så har hun det der vindergen i sig. Hun er en vinder og har været med til at bære Viborgs hold i år. Hende kommer vi til at høre meget om i fremtiden.”

Om Jan får sit sommerønske opfyldt, må tiden vise.

Private Jan Pytlick

Jan er hyggelig, om det er der ingen tvivl. Men gennem vores eftermiddagskaffe tegner der sig også et billede at en meget hjemlig, lokal og familiær person. Det er tydeligt, at Thurø og Svendborg ligger hans hjerte nær, og generelt bevæger han sig helst ikke alt for langt væk fra arnen.

”Jeg blev engang spurgt i et interview, om jeg nogensinde havde været langt væk. Jeg svarede: ja, jeg har været i Esbjerg. De grinede, men jeg mente det faktisk.”

Det er da også lokalområdet, der bliver fremhævet, når yndlingsstederne skal nævnes,

”Jeg kan godt lide at spise på Sundet. Der er hyggeligt – gammel klassisk dansk mad. Man kan sidde ude, og det er nede på havnen.” 

Vi hos Heiko Stumbeck kan sagtens stå bag denne anbefaling af den svendborgensiske restaurant Sundet.

Dernæst fremhæves det fynske ø-hav.

”Jeg synes, Ærø er fantastisk. Jeg kan godt lide at sejle i motorbåd til Ærø.”

Ved spørgsmålet om, hvordan Jan Pytlick fejrer sine sejre, kommer det hjemlige frem igen,

”Man fejrer selvfølgelig med holdet, men for mig er det egentligt bare det at sidde derhjemme og slappe af. Jeg tænker rigtigt meget på det, der ligger bagved, det man har været igennem, alt det der var noget lort, alle kriserne, alt det sjove og alle opturene. Dem tænker man igennem. Da vi blev olympisk mestre i Athen, gik jeg rundt for mig selv inde i OL-byen, imens alle andre var til afslutning ovre på stadion.”

Det vigtigste ved lokalområdet er dog nærværet med familien. Efter mange år som landstræner med utallige rejser, hotelværelser og afsavn, er det hustruen og de tre døtre, der har Jan store fokus i fritiden. Alle tre døtre spiller håndbold, og Jan sætter pris på at følge deres udvikling og have kvalitetstid med dem.

Måske får vi om et par år en Pytlick at se på banen og ikke kun på sidelinjen.

 

 

Fem hurtige fra Jan Pytlick

  • Øl eller Vin? ØL
  • Økologisk eller konventionel? ØKOLOGISK
  • Storbyferie eller camping? INGEN AF DEM. HELST DASEFERIE
  • Hund eller Kat? HUND
  • OL eller VM? OL er størst

I forbindelse med OL slutter vi af med en sjov lille historie om Jans møde med løberen Merlene Ottey ved OL i Australien. Jan beskriver Marlene som den absolut mest imponerende sportsstjerne, han nogensinde har set til et OL.

”Merlene Ottey var en af de allerstørste stjerner til OL i Australien, og hun så sindssygt godt ud. Det var bare en kvinde, hvor man tænkte hold da kæft, når hun kom gående.”

Jan og Kim Jensen havde tit snakket om hende, og tænkt på, om de nu måske fik hende af se. Der var meget hype omkring hende. Så ville skæbnen det således, at Jan og Kim støder på Merlene en dag i en åben restaurant i OL byen.

”Hun går op og får lidt mad, og så kommer hun dæleme ned og spørger, om hun må sidde ved vores bord. Inden hun kom, var der ingen grænser for, hvad vi ville spørge hende om, da hun så sad der, var vi helt mundlamme og kiggede bare ned i bordet. Jeg tror ikke, at jeg kunne have fremstammet et engelsk ord på det tidspunkt.”

Det er ikke ofte, vi ser Jan Pytlick mundlam, men nu ved vi alle, hvorledes det skal gøres.

Jan Pytlick er i sandhed en kunde, vi i Heiko Stumbeck kan være stolte af. Hjertevarm, kageelskende, hyggelig, snaksaglig, succesfuld og en fantastisk ambassadør for alle brillebrugere og for os.

10 hurtige – sådan indretter du din skærmplads

De fleste kontorer er indrettet med skærmen som et centralt punkt, og i dag bruger de fleste af os meget tid i skæret at skærmenes blå og tærrende lys. Dette trætter dig og dine øjne. En del af løsningen på problemet kan være nogle gode skærmbrille – også selvom du ikke har brug for briller med styrke.

Carlos Kitschen – En kunde vi er stolte af

Carlos – manden der bygger mennesker, laver mad og vinder priser
Midt i Svendborg, lidt oppe af Møllegade, tre trin ned og ind i varmen hos Carlos Kitschen. Det er bindende koldt udenfor, så restaurantens varme temperatur og stemning er et velkomment alternativ til de kolde gader!

3 vilde nytårsbriller

2017 lakker mod enden, og hos Heiko Stumbeck tager vi afsked med et ordentligt brag. Vi har derfor fundet tre af de fedeste, vildeste og mest nytårsparate briller til din festgarderobe. Briller er nemlig ikke kun briller…

Essilor Eyecode – “skræddersyede” brilleglas

De fleste kontorer er indrettet med skærmen som et centralt punkt, og i dag bruger de fleste af os meget tid i skæret at skærmenes blå og tærrende lys. Dette trætter dig og dine øjne. En del af løsningen på problemet kan være nogle gode skærmbrille – også selvom du ikke har brug for briller med styrke.

8 briller med kant du vil elske

De fleste kontorer er indrettet med skærmen som et centralt punkt, og i dag bruger de fleste af os meget tid i skæret at skærmenes blå og tærrende lys. Dette trætter dig og dine øjne. En del af løsningen på problemet kan være nogle gode skærmbrille – også selvom du ikke har brug for briller med styrke.

Jan Pytlick – En kunde vi er stolte af

Jan Pytlick – 51 år, hjemmefødning fra Thurø, en af de mest succesfulde danske håndboldtrænere gennem tiden, trofast Heiko Stumbeck-kunde, og i sandhed en kunde vi er stolte af.

sundhed – 5 hurtige tips til et sundt syn

Du bruger sikkert solcreme for at beskytte din hud, samt spiser grøntsager …

Derfor er Götti briller noget for dig

Er du på udkig efter nye briller eller solbriller? Så tjek Götti Switzerland.

Heiko Personas – Kollektionen du har ventet på

Den nye kollektion Heiko Personas er et udtryk for både individuel personlighed og godt samarbejde. Hos Heiko Stumbeck sætter vi vores forskelligheder højt, og denne kollektion er sat i verden for at hylde individets komplekse og sammensatte personlighedstype.

Tillykke med valget Jens Stumbeck

Tirsdag den 24.april var der valg til bestyrelsen i Danmarks Optikerforening, og vores direktør og optiker Jens Heiko Stumbeck blev valgt ind i bestyrelsen.

Share This

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk