Optiker søges til
Heiko Stumbeck Odense

“Vi sælger hver eneste dag — stel, glas, kontaktlinser.
Men hos os sker salget, fordi kunden stoler på os, ikke fordi vi pusher et produkt. Det er i krydsfeltet mellem den stærke relation og det aktive salg, at magien opstår.”

Kære kollegaer og netværk,

Mit navn er Jens Heiko Stumbeck. Jeg startede som elev i Heiko Stumbeck i 2005 og er i dag ejer og 2. generation i den familieejede optikervirksomhed, som min far grundlagde i 1974.

Vi vokser og vil gerne skabe endnu mere plads til det, der altid har defineret os: Den gode kundeoplevelse.

Vores kunder fortjener en optiker, der har tid, nærvær og lyst til at bygge relationer — og det kræver, at vi bliver flere.

Derfor søger jeg en dygtig optiker til vores team i Klaregade — en, der brænder for salg og relationer, og en der forstår, at de to ting ikke er modsætninger. Tværtimod.

OM TEAMET OG ROLLEN

I Klaregade - Odenses største optikerforretning - er vi et tæt team, der deler en fælles passion for faglighed og for de mennesker, vi hjælper. Nogle af vores kunder har været med os helt fra starten i 1974 - over 50 år. Andre har fulgt os i 10, 15 eller 20+ år. De kender os, vi kender dem, og den tillid er vores vigtigste aktiv.

Med dig på holdet skaber vi mere plads til det, der virkelig tæller: Tid til den enkelte kunde og til at sælge de rigtige løsninger.

Du kommer ind i en butik med en veletableret kundebase, hvor relationerne allerede er stærke. Din opgave er at bygge videre på den tillid, lære kunderne at kende, gøre dem til dine egne - og aktivt sælge stel, glas og kontaktlinser som en naturlig del af den gode kundeoplevelse.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at salg og kundepleje vil være en central del af din hverdag. Du rådgiver, du anbefaler, og du hjælper kunden hele vejen til den rigtige løsning - stel, glas, kontaktlinser. Men der, hvor vi skiller os ud, er måden, det sker på. Hos Heiko Stumbeck vokser salget ud af relationen. Når kunden føler sig set og forstået, følger den rigtige løsning naturligt - og det er præcis i det krydsfelt, vi har brug for dig.

Den faglige del - synsprøver, refraktion, brilletilpasning - den forventer vi, at du har styr på. Vi sætter en time af til en synsundersøgelse, fordi ordentlighed tager tid. Men det er din evne til at kombinere faglighed med relations baseret salg, der gør forskellen.

Dine opgaver:

  • Rådgivning og salg af briller og solbriller
  • Styling og indkøb til butikken
  • Kundeservice i butik, på mail og telefon
  • Bidrage til et inspirerende og personligt butiksmiljø

Vi tilbyder:

  • En social, humoristisk og uformel arbejdsplads med højt til loftet
  • Et stærkt fællesskab og kolleger, der passer på hinanden
  • Løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring og fritvalgs-opsparing
  • Kurser og videreudvikling efter dine ønsker og behov
  • Frihed under ansvar og plads til dine idéer
Heiko Stumbeck optiker klaregade 24 odense

ANSØGNING

Send din ansøgning og dit CV til jhs@heikostumbeck.dk

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til mig direkte på tlf. 24 65 99 85.

Vi behandler ansøgninger løbende, så tøv ikke med at søge.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

— Jens Heiko Stumbeck

Ejer & 2. generation, Heiko Stumbeck A/S

 

Én optiker, hele livet

 

Følg os på sociale medier

Klub Heiko

Som medlem af Klub Heiko nyder du ekstra godt af de helt særlige fordele, der giver dig optimal øjensundhed - og som luner på din konto.
Heiko Stumbeck A/S ▪️Klaregade 22-32, 5000 Odense C ▪️CVR: 21737046

Kurv (0)

Ups! Du har ikke nogen produkter i kurven. Her er dine muligheder:

eller