Kontaktlinser til dine behov
Hos Heiko Stumbeck kan du prøve kontaktlinser kvit og frit og helt uden binding.
Vi fører alle typer linser fra alle leverandører, og vi opdaterer løbende vores sortiment, så det altid indeholder markedets nyeste produkter.
Book tid til en uforpligtende synsprøve, hvis du gerne vil prøve, om kontaktlinser er en løsning for dig.
Kontaktlinse-frihed til alle
Uanset din alder, udfordringer, bygningsfejl eller styrker – vi har kontaktlinser til alle.
Hos Heiko Stumbeck har vi et stort fokus på at være på forkant med nye produkttyper, ny viden og nye metoder.
Vi tilbyder alle slags linser fra helt almindelige enkeltstyrke dagslinser til speciallavede formfaste linser, der kræver særligt udstyr og ekspertise.
Kontaktlinser kan laves både med enkeltstyrke, flerstyrke og til bygningsfejl. Der er ingen aldersgrænse for, hvem der kan bruge kontaktlinser.
Vi laver også kontaktlinser til børn i alle aldre.
Abonnementspriser på kontaktlinser starter ved 128,- pr. md. .
Er du i tvivl om, hvilken linse du skal vælge til dine øjne og dit behov, kan du kontakte din nærmeste Heiko Stumbeck butik og finde hjælp hos en af vores dygtige optikere.
Tryghed når du prøver linser
Om det er første gang, du skal prøve kontaktlinser, eller du er garvet bruger, så skal du føle dig godt vejledt og tryg i processen.
Vi sikrer, at du får en god oplevelse, ved at tage os god tid til at lytte til dine behov og lære om din hverdag. Det er vigtig viden, når vi skal vælge den perfekte løsning til dig.
Samtidig har vi markedets nyeste udstyr og specialiserede optikere, der altid laver en grundig synsprøve, før de beslutter hvilken linse, du bør prøve først.
Er du helt ny bruger, vil du desuden skulle lære at håndtere linserne – sætte dem i og tage dem ud. Også her tager vi os god tid, så du kan gå fra os med ro i sindet og alle dine spørgsmål besvaret.
Har du kontaktlinseabonnement hos os, indkalder vi dig til linsekontrol halvårligt, så du kan være forvisset om, at dine kontaktlinser passer perfekt.
Du er velkommen til at booke tid til en uforpligtende synsprøve, hvis du drømmer om at prøve kontaktlinser.
Sygeforsikring Danmark giver tilskud til kontaktlinser
Hos Heiko Stumbeck fokuserer vi på, at det skal være nemt og sikkert at købe kontaktlinser og tilbehør hos os.
Vi indberetter automatisk og elektronisk til Sygeforsikring Danmark uanset, om du har kontaktlinseabonnement eller køber kontakt.
FAQ kontaktlinser
Vi har samlet de hyppigst forekomne spørgsmål, for forhåbentligt at give dig klarhed.
Er der spørgsmål, du ikke føler besvaret, hører vi gerne fra dig. Kontakt din nærmeste Heiko Stumbeck. https://heikostumbeck.dk/kontakt
Hvordan bestiller jeg kontaktlinser?
Du kan bestille nye kontaktlinser via mail eller per telefon. Dette gælder, uanset om du har abonnement hos os, eller blot køber linser efter behov.
Hvad gør jeg, hvis jeg aldrig har brugt kontaktlinser og gerne vil starte op?
Hvis du er helt grøn ud i kontaktlinser, skal vi først finde ud af, hvad dine behov er. Derfor booker du en tid hos en af vores dygtige optikere, som vil lave en synsprøve og derefter anbefale dig en linse.
Du er velkommen til at prøve forskellige linser, indtil vi finder den bedste til dig.
Vi vil instruere dig i, hvordan du anvender, håndterer og plejer linserne. Book tid til en uforpligtende samtale og synsprøve lige her.
Hvordan ved jeg, om jeg har problemer med mine linser?
De typiske tegn på problemer med kontaktlinser er kløende og røde øjne. Ofte kan det føles, som om du har sand i øjet, og dit syn kan blive sløret. Oplever du dette, skal du straks tage linsen ud og hvile øjet i en måske to dage. Fortsætter problemerne skal du opsøge kontakte os og tale med din optiker, som kan give råd og vejledning.
Hvis linsen ikke føles behagelig i øjet, skal I sammen finde en anden og bedre løsning. Du kan også have generelle problemer med tørre øjne, hvortil vi anbefaler, at du booker en tid i vores tørre øjne-klinik.
Mine øjne bliver irriteret – hvad gør jeg?
Kontrollér først at linsen ikke er defekt, beskidt eller sidder forkert. Ret, rengør eller kassér linsen, hvis det er tilfældet.
Har du fortsat problemer, bør du tage en samtale med din optiker om, om kontaktlinsen er det rigtige valg til dig. Du kan altid med fordel kontakte din lokale Heiko Stumbeck, så både du og vi er sikre på, at du får den rette service og vejledning. Du kontakter os lige her.
Hvad gør jeg med en ødelagt linse?
Er din kontaktlinse itu, skal den kasseres, og du skal tage en ny i brug. Anvend aldrig en ødelagt linse.
Kan det være farligt at bruge kontaktlinser?
Nej. Hvis du følger de retningslinjer, som din optiker har givet dig og anvender de linser, du er blevet anbefalet, er der ingen fare ved at bruge linser.
Kan kontaktlinser sætte sig fast bagved øjet?
Nej. Kontaktlinser kan kun sidde fast på øjets forside.
Hvad kan der ske, hvis jeg bruger linser, som ikke har været afprøvet i mit øje?
Det er som udgangspunkt ikke en god idé at bruge linser, som en optiker ikke har godkendt til dit øje. Den såkaldte ordination sikrer, at linsen passer til dit øje, og afvigelser kan være skadelige.
Det kan derfor ikke anbefales, at du bruger linser, som ikke er blevet ordineret af din optiker.
Kan jeg bruge en kontaktlinse flere dage end anbefalet?
Nej. Du risikerer sløret syn, tørhed og allergiske reaktioner, hvis du bruger linserne længere tid end det, der er foreskrevet. Hold dig derfor til optikerens anbefalinger.
Er det farligt at sove med mine linserne i?
Hvis dine linser ikke er beregnet til at sove med, er der øget risiko for infektion og inflammation i øjnene. Naturligvis kan du glemme det en gang i mellem uden de store bivirkninger, men sover du ofte med linser, som ikke er beregnet til det, kan det give skader på øjnene.
Ønsker du kontaktlinser, som kan bruges om natten, kan du henvende dig til din optiker. Du kan eventuelt læse mere om natlinser og døgnlinse her.
Kan jeg dyrke sport med kontaktlinser i?
Ja. Ofte vil det faktisk være en fordel med kontaktlinser. De er for det meste mere anvendelige end briller, når du dyrker sport. Samtidig giver linsen dig et mere stabilt syn. Kontaktlinser dugger ikke og ryger ikke af ved nærkontakt.
Må jeg bruger linser, når jeg er forkølet eller har allergi?
I udgangspunktet er det ikke et problem at bruge linser ved allergi og forkølelse. Nogle oplever faktisk at linserne har en forebyggende virkning, når det kommer til allergi, da liser beskyttet øjet med fx pollen.
Det vigtigste er at holde en god håndhygiejne, og tage linserne ud, hvis øjet bliver rødt, sviende eller på anden måde irriteret. Hvis der er tale om en meget kraftig forkølelse, så kan det anbefales at bruge briller i stedet, indtil sygdommen stilner af.
Er det farligt at bade med kontaktlinser i øjnene?
Du kan sagtens tage et brusebad eller en dukkert i havet med linser i, uden at det giver problemer. Dog er det en god idé at være opmærksom, hvis du anvender kontaktlinser i boblebad eller svømmebassin, hvor bakterier florerer.
Mærker du irritation i øjet efterfølgende, er det klogt at tage linserne ud og bruge briller resten af dagen.