MENU
X

Manden bag brillerne

 

Heiko Stumbeck

Optikeren, designeren og iværksætteren Heiko Stumbeck blev født i Bayern, Sydtyskland, 1942.

   

Under sin uddannelse til optiker på Fachschule für Augenoptik i Bern, Schweiz, blev Heiko indskærpet en grundighed, der har fulgt ham i alle aspekter af hans virke:

"Der måtte ikke være en skrue eller en brillestang, der gik løs. Optikerne skulle smelte bivoks ned i hængslet for at sikre, det hverken var for stramt eller for slapt. Den person, der fremstillede brillerne, fik aldrig lov at kontrollere dem."

             
  I 1965 rejste Heiko Stumbeck til Danmark, hvor han åbnede sin første brilleforretning i 1974. Hans interesse for design førte ham til at begynde at designe og producere brillestel selv. I dag er Heiko Stumbeck indehaver af flere butikker, og Heiko by Heiko er et eftertragtet modemærke, der forener dristighed og raffinement med holdbarhed og funktionalitet.    

Inhouse Brand

Heiko by Heiko er vores eget brand. Fra en beskeden start i 1974 i lejede lokaler på en 1. sal i Mageløs i Odense har Heiko Stumbeck A/S udviklet sig til en virksomhed i briller og kontaktlinser – med forretninger i Odense, Middelfart, Svendborg og København.