MENU
X

Generelt om synet

 

   

  Læs mere om 

    En kort introduktion til synet

    Sådan fungerer øjet

    Synsevne

    Samsyn

    Vores syn igennem livet

 

En kort introduktion til synet

Vores øjne er vigtige redskaber for os mennesker, og de hjælper os med mange ting i løbet af dagen. Vi bruger øjnene til at kommunikere med andre, til at hjælpe med at tage beslutninger og aflæse situationer. Synssansen er på mange måder vores vigtigste sans. Synet deles op i to grundlæggende typer: perifert syn og centralt syn. Det perifere syn bruger vi til at opfatte omgivelser uden at stille skarpt på noget bestemt. Det klarer det centrale system nemlig. Dette bruger vi til at fokusere på bestemte ting, farver og former.

 

Sådan fungerer øjet

Øjnene er komplekse organer, som formidler det vi ser, til vores hjerne. Ved hjælp af øjnene ser vi ting, personer, bevægelser, farver og registrerer gennem disse verdenen omkring os. Øjet er kugleformet og har en diameter på cirka 25 mm. Det består af tre lag af væv, der sidder uden på hinanden. I midten af øjet er glaslegemet, som består af en geléagtig masse, der holder øjet i formen.

 

 

Måden vi ser på, er at lys rammer øjet – først hornhinden (kaldet cornea) og brydes for derved at skabe et billede. Hornhinden er et gennemsigtigt lag, der dækker øjets front og sørger for, at lyset kommer rigtigt ind i øjet. Hornhinden fungerer som et panser, der beskytter den mere skrøbelige del af øjet mod ridser, skræmmer og berøring. Hvis noget, som ikke burde være der, kommer i kontakt med øjet, udløses en refleks og øjet lukker. Det er derfor, det kan være svært at holde øjet åbent for at fiske det ud, der er kommet i øjet.

Det næste, som lyser, der passerer igennem øjet, møder, er regnbuehinden (kaldet iris), og denne ændrer størrelse. Regnbuehinden skifter størrelse for at regulere den mængde lys, der kommer ind i øjet. Ved kraftigt lys udvider regnbuehinden sig (og indsnævrer gennemgangen), så der kommer mindre lys ind til nethinden. Ved svag belysning – fx om aftenen – trækker regnbuehinden sig sammen for at lukke mere lys ind. Det ses ved at pupillen udvider sig.

Lyset trænger herefter igennem til linsen, og det er denne, der stiller skarpt og fokuserer på det, der kigges på. Det gør linsen ved at ændre form.

Lyset når endestationen ved nethinden (retina). Nethinden er den skærm, hvorpå det, vi ser på, vises. Nethinden videresender de billeder og indtryk, som vi får videre til hjernen. Hjernen bearbejder disse data og sørger konstant for, at vi agerer efter det. Alt dette sker på et splitsekund, hvilket er ekstremt imponerende.

På ydersiden af øjet sidder seks muskler, som bruges til at dreje øjet op og ned, ind og ud eller til at rotere øjet med. Øjenlågene blinker og fordeler tårevæske henover hornhinden, så den holdes fugtig. Med denne funktion renses eventuelle urenheder også af øjet, så de ikke er til gene for synsfunktionen.

 

Synsevne

På fagsprog siger man, at synsevnen er den visuelle opløsningsevne, også kaldet visus. Synsevnen er evne til at se og skelne mellem detaljer. Synsevnen er ikke det samme som synsstyrken, der i stedet beskriver styrken i brilleglas eller kontaktlinser. Dette kaldes dioptrier.

Som mange ved, måles synsevnen på en synstavle, som består af bogstaver, der bliver mindre jo længere ned, man kommer. Målingen bestemmer den mindste synsvinkel, hvormed man stadig kan skelne mellem to punkter. Er man normalsynet og har sunde og raske øjne, kan man se de mindste bogstaver på synstavlen på seks meters afstand.

Der er flere ting, der påvirker synsevnen kraftigt, heriblandt lys og farver. Dette ses ved, at vi fx har lettere ved at skelne mellem to punkter jo bedre belysning, der er, og på samme måde skelner vi bedre mellem bogstaverne på tavlen, hvis de er skrevet i sort tekst på en hvid baggrund. Man kan have højere eller lavere kontrastfølsomhed, hvilket også kan måles med en speciel synstavle.

 

Samsyn

Samsyn er forklaringen for den måde, hvorpå vores to øjne arbejder sammen. Et godt samsyn kræver, at man har to velfungerende øjne, der kan arbejde sammen om at fokusere på den samme ting på samme tid, uanset hvilken retning, du kigger.

Vi fødes ikke med samsyn. Det er noget, der udvikles i løbet af de to første år og som færdiggøres inden for ti. Nogle mennesker udvikler aldrig samsyn, men de har ikke nødvendigvis nogen problemer eller gener med det. Ofte er de ikke klar over det. Samsynets funktion er meget vigtig for os, da vi bruger den til at orientere os med. Dette gælder specielt i forhold til at bedømme størrelser og afstande. 

 

Børn og samsyn
Mange børn i skolealderen kan gå rundt med synsproblemer herunder problemer med samsynet. Dette kan være et stort problem i forhold til indlæring og skole, da børn med disse problemer kan opleve, at teksten i lærebogen flyder sammen. Dette sker, fordi barnet ser dobbelt. Synet er barnets vigtigste redskab til indlæring, og derfor kan det have store konsekvenser for barnet både i skolen og socialt. Samtidig er det sjældent, at børn selv er opmærksomme på, at der er et problem, da man ikke kan sammenligne synsevne. 

Derfor er det også vigtigt, at man som forældre holder godt øje med barnet. Problemer med synet ses blandt andet ved, at barnet har irriterede øjne, hovedpine og koncentrationsbesvær.

 

Dovent øje og skelen
Har man problemer med samsynet, er det på grund af dobbeltsyn, og dette kan være meget generende i hverdagen. Hjernen kan vælge at modarbejde dobbeltsynet ved at undlade at bruge det ene øje, så det bliver dovent, eller den kan opgive at lade øjnene følges ad. Dette resulterer i skelen. Skelen er, når øjnene ikke ser i helt samme retning. Nogle skeler hele tiden, mens det ved ekstrem træthed kan ske lejlighedsvis.

Kan du nikke genkendende til en, eller flere, af følgende symptomer, kan det muligvis skyldes problemer med dit samsyn:

- Træthed, særligt efter læsning

- Koncentrations- og fokuseringsbesvær

- Sløret syn og tendens til at se dobbelt

- Frontal hovedpine sidst på eftermiddagen eller efter læsning

- Læsebesvær, hvor teksten flyder sammen

- Problemer med at omstille fra kort til lang afstand og omvendt

 

Hvad kan man gøre ved samsynsfejl?

Heldigvis er der løsninger til folk, der lider af samsynsfejl. I mange tilfælde kan samsynsfejl afhjælpes med en brille eller synstræning. Synstræning kan være specielt effektivt, hvis samsynsfejlen skyldes et tab af synsevne på det ene øje. Man kan ikke bringe synet tilbage, men hjernen kan trænes til at tage bedre højde for de ændrede synsforhold. Problemer med at bedømme afstand kan der altså rettes op på, så hjernen indstiller sig korrekt til ændringen.

Skeler man, er det afhængigt af alvorligheden af skelen, der afgør, hvad der kan gøres ved det. En mindre skelen kan korrigeres med en brille med prismer, som hjælper øjet med at bryde lyset korrekt. En større skelen kræver en operation at rette op på.

 

Vores syn igennem livet

Vores syn er rigtig vigtigt hele livet igennem, og vi er dybt afhængige af det. Synet ændrer sig igennem hele livet og på et tidspunkt bliver det fx sværere for os at fokusere, fordi linsen i øjet bliver mindre fleksibel.

Babyer fødes med alle byggeklodserne til at udvikle synet. Babyen skal dog først lære, hvordan det virker. Derfor udvikles evnen til at se farver og fokusere først i 4-5-månedersalderen. I 4-6-månedersalderen udvikles øje til hånd-koordinationen. I løbet af de næste seks måneder udvikles evnen til at bedømme dybde.

Synet udvikles yderligere igennem barndommen og det er her, at man som forældre skal være ekstra opmærksom på, om ens barn udviser tegn på synsbesvær. Det kan fx være, hvis de oplever at have hovedpine, koncentrationsbesvær eller svært ved at fokusere. Børn har godt af at komme til et regelmæssigt tjek hos en optiker eller øjenlæge igennem deres barndom, da de sjældent selv kommer og fortæller om problemerne. De har nemlig ikke noget at sammenligne med i forhold til, hvad der opfattes som ”normalt” syn.

I teenageårene stabiliserer synet sig, da det og øjnene er færdigudviklede. Det er stadig en god idé at tage en tur til optikeren, da eventuelle synsfejl eller problemer kan opdages og korrigeres i tide.

I takt med at vi ældes, forringes vores evne til at stille skarpt på et objekt på nær afstand. Mange oplever det som, at de får svært ved at fokusere på teksterne i avisen, eller at bogstaverne på computerskærmen bliver gnidrede. Denne ændring er uundgåelig og kaldes gammelmandssyn eller presbyopi. Presbyopi rammer rigtig mange, når de bliver i 40-årsalderen. Problemet med gammelmandssyn opstår, fordi musklen i øjet, der får linsen til at justere sig, bliver mindre elastisk. Linsen får altså sværere ved at justere sig til at fokusere ordentligt på ting tæt på.

Ældre mennesker er i kraft af deres alder i risikozonen for mange former for synsproblemer, og derfor er det vigtigt, at de regelmæssigt kommer til tjek hos optikeren eller øjenlægen. Har man som ældre problemer med nedsat syn, samsynsfejl eller lignende, kan det have konsekvenser for fx evnen til at køre bil. Derfor er det vigtigt at blive tjekket regelmæssigt.