MENU
X

Øjenproblemer

  

  Læs mere om

    Almindelige synsproblemer

    Øjensygdomme

    Syn og farver

 

I løbet af vores liv vil de fleste af os opleve en eller anden form for problemer med vores øjne. Nogle problemer er større eller mindre og begrebet dækker over en del. Nogle øjenproblemer er normale, som fx når synet ændrer sig i forbindelse med, at vi bliver ældre, mens andre problemer er af mere seriøs karakter og bør efterses. Det er vigtigt at være opmærksom på sit syn, så eventuelle svære problemer kan fanges tidligt.

Herunder forklares lidt om de forskellige typer øjenproblemer.

 

Almindelige synsproblemer

Nærsynet, langsynethed og astigmatisme er alle naturlige synsproblemer, som mange vil opleve at have en eller flere af i løbet af deres liv. Herunder kan du kort læse mere om, hvad det skyldes, og hvad man kan gøre for at korrigere det. Illustrationen neden for beskriver forskellene mellem den måde, som nærsynede, langsynede og folk med bygningsfejl ser, samt hvordan en korrigerende linse ser ud.

 

 

Nærsynethed (Myopi)

Når man er nærsynet, har man svært ved at se tydeligt på afstand, og til gengæld ser man godt på tæt hold. Nærsynethed er en synsfejl, der gør, at øjet bryder lyset, der rammer øjet, mere end det burde. Det resulterer i, at fokus samles på et punkt foran nethinden i stedet for  nethinden, som vist i den øverste figur. Med en konkav linse, fx et brilleglas eller en kontaktlinse korrigeres synsfejlen, så fokus rammer rigtigt på nethinden, som det ses i den nederste figur.

Nærsynethed kan komme af flere forskellige ting. Nærsynethed kan være arveligt, men er ens forældre nærsynede, er det stadig ikke en sikkerhed, at man selv bliver det. Men der er studier, der viser, at børn af nærsynede forældre, oftere selv er nærsynede end børn af forældre, der ikke er nærsynede. På samme måde påviser studier, at man kan udvikle nærsynethed som følge af at sidde for meget ved computer eller læse for mange bøger. Altså, aktiviteter hvor man sidder tæt på det objekt, som man bruger.

Det er let at korrigere nærsynethed med fx briller eller kontaktlinser. Det er også muligt at blive opereret.

 

Børn og nærsynethed

Der er tydelige tegn på mange på, at de er nærsynede. Det udmunder sig fx i en manglende interesse i skolen, fordi barnet ikke kan se tavlen tydeligt og derfor ikke kan følge med. Det kan ses i hjemmet, hvor barnet måske vil vælge at sidde helt henne foran fjernsynet, når tegnefilmene ruller over skærmen. Ligeledes kan det være et advarselstegn, hvis barnet klager over hovedpine. Når man er nærsynet, kan man tvinge øjet til at stille skarpt i kort tid ved at knibe øjnene sammen. Denne overanstrengelse leder ofte til hovedpine.

 

Langsynethed (Hypermetropi)

Er man langsynet, har man svært ved at stille skarpt på ting, der er tæt på øjnene. I modsætning til nærsynethed, bryder øjet lyset for lidt i forhold til øjets længde og dette gør, at fokus lægges et sted bag nethinden i stedet for på nethinden. Langsynethed er den mest hyppigt forekomne synsfejl og er ofte arveligt. Man kan sagtens være langsynet, uden at ens forældre eller andre i familien er det. I den øverste figur ses, hvordan fokus ender bag nethinden i stedet for nethinden. I den nederste figur ses den konvekse linse, der korrigerer for synsfejlen og sætter billedet rigtigt på nethinden.



Mange opdager, at de er langsynede, når de oplever, at avisen eller mobiltelefonen skal længere og længere væk fra ansigtet, før der kan stilles skarpt. Nogle klemmer øjnene sammen i et forsøg på at stille skarpt, og dette kan lede til hovedpine.

Langsynethed kan korrigeres med briller eller kontaktlinser med en samlelinse, der samler lysets stråler inden de rammer øjet. På denne måde kan man rette op for den forkerte brydning. Det er også muligt at blive opereret for det. Under alle omstændigheder er det vigtigt at holde godt øje med, om man udvikler langsynethed, da længerevarende ubehandlet langsynethed kan give varige synsproblemer.

 

Børn og langsynethed

Børn har en medfødt langsynethed, som varer ved igennem det første leveår. Hvis det udvikler sig yderligere hos barnet, skal man korrigere for det. Derfor er det godt at holde øje med sit barn. Som med nærsynethed kan man muligvis opdage problemer med nærsynet, hvis barnet klager over hovedpine. Men der er andre ting, langsynethed kan give udslag i hos børn, som fx skelen.

 

Bygningsfejl (Astigmatisme)

Bygningsfejl er betegnelsen for små fejl i vores øjnes opbygning, der kan forstyrre vores syn. Forstyrrelserne kommer som resultat af, at der er uregelmæssigheder i øjets hornhinde. Disse uregelmæssigheder gør, at lyset i visse retninger brydes forkert i øjet og giver et sløret syn. Det slørede syn kan ses både når man kigger ud og når man kigger på ting tæt på. Korrigering af bygningsfejl er mere komplekst, da øjet ser med forskellige styrker i forskellige retninger, så at sige. Der skal altså en mere specialbygget linse til at korrigere, og der er fastsat nogle grader og akser, som bygningsfejl defineres ud fra. Som det ses i den øverste figur, fordrejes det sete en del og med den specielle linse, som ses på figuren under, tages der netop højde for den specifikke uregelmæssighed, så synet kan blive knivskarpt.



 

Bygningsfejl er meget normale, og ofte er de også ret små. Så små endda, at det hos mange ikke er nødvendigt at korrigere for. Mange er født med bygningsfejl, som også kan være arveligt. Andre får det fx som resultat af et traume mod øjet eller efter operation af øjet.

Bygningsfejl kan opleves på alle afstande og ses ved slørethed. Det kan fx ses ved at man har læsebesvær og læsetræthed samt hovedpine. Især om aftenen kan man opleve at have dobbeltsyn.

Bygningsfejl kan heldigvis behandles let med briller eller kontaktlinser. Det er også muligt at blive opereret for det.

 

Alderssyn (Presbyopi)

Som en naturlig del af de forandringer, vi gennemgår gennem livet, ændrer vores øjne sig også. Øjet bliver med tiden dårligere til at fokusere, ligesom vi får brug for mere og mere lys for at kunne stille skarpt.

Når man når 40-årsalderen, vil mange opleve, at deres syn ændrer sig. Dette er en yderst normal forekomst, som det er vigtigt at tage seriøst og reagere på. Dette kaldes alderssyn.

 

Hvad er alderssyn?

Alderssyn er betegnelsen for den naturlige udvikling i øjet, som forekommer, når man er midtvejs i livet. Øjets linse og ringmuskel, som bruges til at stille skarpt, bliver som så mange andre af vores muskler med årene mindre elastisk. Dette betyder for ens syn, at øjet får sværere ved at tilpasse sig forskellige afstande og fokusere. Alderssyn begynder typisk i 40-årsalderen, og alle får det før eller siden.

Mange opdager, at de har alderssyn ved, at fx avisen eller mobiltelefonen skal længere væk fra øjnene for at stille skarpt. Symptomerne er på mange måder de samme som ved almindelig langsynethed, men de to ting er ikke det samme.

Alderssyn er let at korrigere for og kan opnås både med briller eller kontaktlinser.

 

Øjensygdomme

Grå stær (Cataract)

Grå stær er en øjensygdomme, som forekommer hos mange mennesker, når de bliver gamle. Sygdommen er en hyppig årsag til synsnedsættelse hos ældre mennesker og kan sammenlignes med at få grå hår og rynker. Øjets linse bliver uklar, når man får grå stær og det er det, der forstyrrer synet.

Grå stær er ikke som sådan betinget af alder. Man kan få grå stær i alle aldre, men det er klart mest udbredt i den ældre del af befolkningen. Lidelsen ses ofte i forbindelse med andre sygdomme og ved visse behandlinger, ligesom rygning forøger risikoen for at få grå stær. Grå stær kan komme i forbindelse med fx regnbuehindebetændelse eller sukkersyge. Længerevarende behandling med binyrebarkhormon kan også udløse grå stær. Grå stær kan forekomme af en lang række sjældne årsager og kan endda være medfødt.

Sygdommen kan opdages på mange måder, og det anbefales, at man går til jævnlige tjek hos optiker eller øjenlæge, når man kommer op i årene. På den måde kan man fange og behandle grå stær på et tidligere stadie og dermed forhåbentlig med bedre effekt. Når grå stær begynder at blive et problem, vil man kunne se det ved at synet bliver sløret. Grundet uklarhederne i linsen bliver mange også mere blændet af stærkt sollys, og nogle opdager en ændring i den måde, de ser farver på. I svære tilfælde giver sygdommen nedsat syn.

Grå stær kan behandles med en operation. Operationen foregår således, at linsen i øjet fjernes og skiftes ud med en platiklinse. Da der altid kan opstå komplikationer ved en operation, vil det blive vurderet nøje, før man vælger at operere stæren væk. Dette skyldes også, at den grå stær i mange tilfælde ikke generer nok til at det er nødvendigt med en operation.

 

Du kan læse meget mere i Øjenforeningens omfattende brochure her.

 

Grøn stær (Glaukom)

Grøn stær er et begreb, der dækker over en række sygdomme, der kan forekomme, hvis øjets synsnerve er beskadiget. Hvis øjets synsnerve bliver beskadiget kan synsfeltet blive begrænset, så der indtræffer det, man kalder ”kikkertsyn”. Kikkertsyn er, når øjet kun ser det, man kigger direkte på, mens der ikke er noget ude til siderne. I yderst sjældne tilfælde kan grøn stær føre til blindhed.

Grøn stær er en øjensygdom, der typisk først kommer, når man kommer på den anden side af 60 år. Sygdommen kan være medfødt, men det er meget sjældent, og hvis den er viser den sig først efter 35-årsalderen. Grøn stær kan være arvelig og risikoen er 10% større, hvis man har en i den tætte familie, der har grøn stær.

Kort beskrevet er grøn stær betegnelsen for de komplikationer, der opstår i forbindelse med et forhøjet tryk i øjet. Den væske, der produceres i øjet, løber ud af øjet igen igennem et afløb. Når dette afløb blokeres helt eller delvist, får øjets kammervæske svært ved at komme igennem afløbet. Samtidig med er produktionen af væske stadig den samme, og derfor opstår et overtryk. Der er mere væske i øjet, end det kan rumme. Det væsketryk, der skabes, kan lede til øjeblikkeligt synstab, eller det gradvist forøgede tryk kan over tid forværre synsnerven.

Der findes to almindelige former for grøn stær: åbenvinklet grøn stær og snævervinklet grøn stær.

Snævervinklet grøn stær er en akutte form for grøn stær, hvor væsketrykket i øjet stiger hurtigt med smertefulde gener som hovedpine, kvalme og opkast som følge. Synet bliver meget sløret og man kan opleve at se regnbuefarvede ringe om lyskilder.
Denne form for grøn stær kaldes også akut grøn stær, fordi det sker meget pludseligt og skal behandles med det samme. Det er vigtigt at blive behandlet af en øjenlæge hurtigt, da synsnerven kan visne hen hurtigt under de forhold, der gør sig gældende ved snævervinklet grøn stær.

Snævervinklet eller akut grøn stær kan have følgende symptomer:

-       Ringe omkring lys når det er mørkt eller i svag belysning.

-       Tågesyn om aftenen.

-       Hovedpine og smerter omkring øje i forbindelse med ovenstående.

 

Der er faresignaler, som man kan holde øje med. De er som følger:

-       Tågesyn med evt. sortnen for øjet.

-       Rødt øje evt. med stor pupil.

-       Hovedpine smerte og trykken i øjet.

-       Almen utilpashed, kvalme og evt. opkastning.

 

Det anbefales at søge læge med det samme, hvis man oplever ovenstående symptomer.

 

Åbenvinklet grøn stær

Denne form for grøn stær er den mest almindelige. Den kaldes også for kronisk grøn stær, da den udvikler sig langsomt over mange år. Mange, der har det, opdager det ikke, før konsekvenserne af det er så udtalte, at personen kan overse store ting i deres synsfelt eller, at de i deres centrale synsfelt ikke kan se tv eller læse avis. Sent i sygdommens forløb kan patienten udvikle kikkertsyn, hvilket giver et meget snævert synsfelt og store gener.

Åbenvinklet eller kronisk grøn stær kan have følgende symptomer:

-       Grøn stær i familien (far, mor eller søskende), familiemedlemmer over 35 år bør få deres øjne undersøgt.

-       Personer omkring de 45 og op bør i hvert fald en gang kontrolleres af øjenlæge.

-       Hvis man oplever skygger i synsfeltet når man sammenligner sine øjne, bør man kontakte en øjenlæge.

 

Behandling for grøn stær handler i alle tilfælde om at sænke trykket i øjet, så der ikke dannes overtryk. Der er tre typer behandling, som kan afhjælpe problemet: medicinsk behandling, laserbehandling og operation.

Medicinsk behandling mod åbenvinklet grøn stær er klart at foretrække, da det kræver mindst indgreb. Behandlingen foregår som oftest med øjendråber, der skal mindske trykket i øjet. I nogle sjældne tilfælde anvender man i også tabletter eller sprøjter medicinen ind i åren. Denne ydere behandling sker ofte i forbindelsen med akut grøn stær.

Laserbehandling er en behandlingsmetode, hvor man går ind og retter problemet på en af to forskellige måder. Ved kronisk grøn stær bruger man laserbehandling til at forsøge at regulere trykket i øjet. Det er mest et supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte den.

Ved akut grøn stær bruges laserbehandlingen til at skyde hul i regnbuehinden for at forhindre fremtidige anfald af sygdommen.

Hvis de andre metoder fejler, kan man ty til at operere. Ved en operation for grøn stær, går lægen ind og laver et nyt afløb, som øjets kammervæske kan løbe ud af. Dette er naturligvis for at mindske trykket i øjet.

 

Vidoen herunder fortæller og illustrerer grøn stær og beskriver behandlingsmulighederne:

 

Du kan læse meget mere i Øjenforeningens omfattende brochure her.

 

AMD – aldersbetinget makulær degeneration

AMD er den lidelse, som man før kaldet for øjenforkalkning. Trods navnet betyder det ikke, at øjet er forkalket. Der er i stedet tale om en sygdom i nethindens skarpsynscentrum. Sygdom i nethindens skarpsynscentrum kan betyde problemer med at se fine detaljer og farver ligesom det kan påvirke vores evne til at se tredimensionelt. AMD findes i to former – tør og våd.
Ved den tørre form for AMD svinder sansecellerne i nethindens skarpsynscentrum. Tør AMD er klart den mest hyppige form for AMD.
Ved den våde form for AMD dannes der typisk nye blodkar i nethinden, hvilket kan lede til blødninger og dermed forringe synet. Det er typisk folk, som lider af tør AMD, der får den våde variant.

Sygdommen ses typisk først fra 55-årsalderen og fremefter og indtræffer hos mange mennesker, om end de ikke altid opdager det, da generne i starten kan være meget beskedne. Gener kan spille en rolle i, om man udvikler AMD, men også i høj grad livsstilsvalg gør en forskel. Rygning, dårlig kost og type 2 diabetes har stor påvirkning i mod at få AMD.

Symptomerne på tør AMD er ikke altid soleklare. Nogle oplever, at de ser en sort plet for øjnene, når de vågner, mens andre bliver sarte over for lys. Med tiden kan det blive vanskeligt at læse og svært at genkende ansigter på gaden, da det man ser måske kan falde i en af de ”blinde vinkler” i skarpsynscentrummet.

Våd AMD er mere tydelig, da der er tale om en blødning i øjet, som giver en kraftig synsforringelse og forvrængelse af synsbilledet. Symptomerne på, at det er på vej, er som oftest, at man i forvejen lider af tør AMD.

Behandling af AMD afhænger af, hvilken type man har. Tør AMD kan ikke helbredes, men man kan holde den stangen ved at indtage kosttilskud. Våd AMD kan reduceres ved at man enten bruger en såkaldt ”kold laserbehandling” til at bremse udviklingen af nye blodkar. Det er også muligt med ny behandling at benytte injektioner direkte ind i øjet til at standse dannelsen af nye blodkar. Dette er ikke nødvendigvis uden bivirkninger. Det er også muligt at få hjælp af optiske hjælpemidler til at bekæmpe problemet.

 

Videoen herunder fortælles om tør og våd AMD:

 

Læs mere om tør og våd AMD med Øjenforeningens omfattende brochurer her.

 

Syn og farver

Når vores øje ser en farve, er det et resultat af, at sanseceller i øjets nethinde stimuleres af lys. Dagslyscellerne - ”tappe” – gør, at vi kan skelne mellem det røde, blå og grønne lys. Natlyscellerne – ”stave” – skelner kun mellem grå nuancer, hvilket sker så snart, der er meget lav belysning.

Er man farveblind, har man nedsat funktion på en af disse dagslysceller. Hvis fx den dagslyscelle, der opfanger grønt lys, er svagere reagerende end normalt, er man farveblind for grøn. Det samme kan man være med det røde eller blå lys. Det er dog mindre hyppigt, at det er blå farveblindhed. Farveblindhed er i de fleste tilfælde ikke et udtryk for, at man ikke kan se farver – der er blot tale om farvesvaghed for en de tre farver lys. Det viser sig i sær for grønblinde som en manglende evne til at skelne mellem grønne og grå nuancer og for rødblinde at skelne mellem røde og brune nuancer.

Ca. 8% af danske mænd og 0,4% af danske kvinder er farveblinde. Tilstanden er medfødt og ændrer sig ikke gennem livet. Farveblindhed er også arveligt, og kvinder er ofte bærere af det afvigende gen, mens mænd oftere rammes af farveblindhed.

 

Farveblindhed kan testes med en Ishihara-tavle, som den, der ses her.

Normalsynede kan nemt se tallet i cirklen, mens det for farveblinde vil være svært at skelne mellem farverne og se tallet med grønt.

Vil du vide mere, kan du læse alt om farveblindhed i Øjenforeningens brochure her.