Reparation af briller
Briller købt hos Heiko Stumbeck er af højeste kvalitet og kan holde til at blive brugt hver dag mange år frem. Med tiden kan din brille dog få behov for en justering, ligesom din brille ved et uheld kan blive beskadiget. Trænger stellet til en justering, eller har du f.eks. knækket en brillestang, ødelagt et brilleglas eller mistet en næsepude, kan vi hos Heiko Stumbeck hjælpe dig.
Justering og eftersyn af briller
For at få mest mulig glæde af dine briller, er det vigtigt, at dine briller altid sidder, som de skal. Så får du et optimalt syn, og brillen altid er behagelig at have på. I alle vores forretninger kan vi give dine briller et grundigt eftersyn. Vi kan justere brillestænger, udskifte næsepuder og rense brillerne grundigt i ultralyd – og hos Heiko Stumbeck er brilleeftersynet en del af vores service og derfor ganske omkostningsfri.
Reparation af briller
I Odense har vi eget brilleværksted, hvor vi blandt andet kan reparere og tilpasse briller.
Værkstedet udfører blandt andet: – Lodning af stel i både titanium, metal og acetat – Slibning af glas – Stramning af løse hængsler – Montering af næsepuder, hvis brillestellet er egnet dertil – Polering af briller i acetat, så brillen igen får en flot glans.
Reparation af brilleglas
Er glasset i din brille knust, eller har glasset fået ridser, kan vi desværre ikke gøre andet end at udskifte glasset. Du behøver dog ikke nødvendigvis at købe et nyt brillestel eller et nyt sæt brilleglas. Vi kan sagtens blot udskifte det glas, der er ødelagt. I nogle tilfælde vil vi dog anbefale at købe en ny brille eller et nyt sæt glas i stedet for blot at udskifte det ødelagte glas.