Speciallinser er kontaktlinser, der fremstilles og tilpasses præcist til dine øjne. I modsætning til standardlinser, som produceres i faste størrelser og kurver, bliver speciallinser designet med udgangspunkt i netop din øjenform, dit syn og dine behov.
Hos vores speciallinseklinik hjælper vi især kunder med høje styrker, udtalte bygningsfejl eller øjensygdomme, hvor almindelige kontaktlinser ikke giver den ønskede synskvalitet eller komfort. Vi tilpasser også speciallinser til behandling og forebyggelse af udvalgte syns- og øjentilstande.
Samtidig hjælper vi mange, som egentlig gerne vil bruge kontaktlinser, men som endnu ikke har fundet en løsning, der fungerer optimalt. Med den rette linsetype kan vi ofte opnå både skarpere syn, højere komfort og de bedste forudsætninger for en sund øjensundhed.
En kontaktlinseundersøgelse hos Heiko Stumbeck er langt mere end et hurtigt synstjek. Vi gennemfører en grundig undersøgelse af både dine øjne, dit syn og dine behov, så vi kan finde den løsning, der passer bedst til dig. Grundighed, tid og faglig ekspertise er afgørende for et godt og langtidsholdbart resultat.
Vi ved, at det kan være en stor beslutning at begynde med kontaktlinser eller skifte til en ny løsning. Derfor følger vi dig hele vejen – fra den første rådgivning og den præcise tilpasning til oplæring, kontrol og løbende opfølgning. Hos os bliver du mødt af specialuddannede optikere, der tager sig tid til at lytte og finder den løsning, der passer bedst til dine øjne og din hverdag.
Speciallinser er kontaktlinser, som er individuelt fremstillet til dig – ofte i situationer hvor almindelige bløde linser ikke er tilstrækkelige. Disse linser kan være nødvendige, hvis du har:
Uregelmæssig hornhinde eller sygdomme som keratoconus
Skader eller misdannelser på hornhinden
Meget høje styrker eller bygningsfejl
Behov for linser der understøtter øjets sundhed og komfort
Øjne der ikke tåler standard kontaktlinser
Speciallinser er ikke standardløsninger. De designes og tilpasses individuelt af vores specialoptikere, så de passer præcist til netop dine øjne.
Speciallinser kan afhjælpe en lang række syns- og øjenproblemer og er ofte den bedste løsning, når almindelige kontaktlinser eller briller ikke giver den ønskede synskvalitet eller komfort.
På vores speciallinseklinik hjælper vi blandt andet kunder med hornhindesygdomme, udtalte bygningsfejl, høje styrker og andre komplekse synsudfordringer. Selv ved svært nedsat syn eller en beskadiget hornhinde kan speciallinser i mange tilfælde forbedre både syn og livskvalitet markant.
Formfaste (hårde) speciallinser anvendes ofte ved store bygningsfejl, høje styrker, følsomme øjne samt hornhindesygdomme som eksempelvis keratoconus.
Blandt de bløde speciallinser findes blandt andet bandagelinser, kosmetiske linser og okklusionslinser, som kan anvendes som et alternativ til et øjenplaster ved behandling af bestemte synstilstande.
Uanset hvilken type kontaktlinser du bruger, er korrekt hygiejne og vedligeholdelse afgørende. Det er vigtigt, at du følger optikerens vejledning om rensning, håndtering samt i- og udtagning af linserne, og at du møder op til de anbefalede kontaktlinsekontroller for at sikre både et godt syn og sunde øjne.
Find instruktionsvideo om håndtering af formfastelinser her, eller følg vejledningen i vores folder for speciallinser.
De fleste speciallinser er formfaste kontaktlinser, som fremstilles og tilpasses individuelt til hvert enkelt øje. På vores speciallinseklinik hjælper vi mange kunder med komplekse synsudfordringer og hornhindesygdomme, hvor almindelige kontaktlinser ikke giver den nødvendige synskvalitet eller komfort.
Vi tilbyder blandt andet speciallinser til irregulære hornhinder og keratoconus – en hornhindesygdom, hvor hornhinden gradvist bliver tyndere og mere kegleformet. Det kan medføre sløret syn, lysfølsomhed og vanskeligheder med at opnå et godt syn med almindelige briller eller kontaktlinser.
Til disse udfordringer anvender vi blandt andet sclerale speciallinser, som overspænder hornhinden og hviler på det hvide i øjet. Mellem hornhinden og linsen dannes et væskelag, der skaber en jævn optisk overflade og ofte giver et markant bedre syn og en høj komfort.
Til særligt følsomme øjne eller ved mindre uregelmæssigheder kan semi-sclerale linser være en velegnet løsning, da de kombinerer høj komfort med en god tåreudskiftning.
Ved den første undersøgelse foretager vi en grundig synsprøve og en detaljeret kortlægning af hornhinden, så vi kan finde den løsning, der passer bedst til dine øjne.
Hvis du har en irregulær hornhinde eller en hornhindesygdom, kan du i mange tilfælde søge offentligt tilskud til dine speciallinser. Vores specialoptikere hjælper dig gerne med både vejledning og ansøgning.
Natlinser er en innovativ løsning til dig, der ønsker skarpt syn uden brug af briller eller kontaktlinser i dagtimerne.
Natlinser er specialdesignede kontaktlinser, som du kun bruger om natten, mens du sover.
I løbet af natten ændrer de nænsomt formen på din hornhinde, så du vågner op til klart syn hele dagen. Dette gør natlinser til et ideelt valg for de, der ønsker frihed fra briller og linser i dagstimerne.
Natlinsen (også kaldet Ortho-K) benyttes forebyggende i behandling af nærsynethed (myopi) hos børn og unge.
Hos Heiko Stumbeck har vi specialiserede myopiklinikker, hvor vores optikere arbejder målrettet med at bremse udviklingen af nærsynethed (myopi) hos børn og unge. Ved hjælp af dokumenterede behandlingsmetoder som Ortho-K (natlinser) og MiSight® 1 day-kontaktlinser kan vi i mange tilfælde reducere udviklingen af myopi og dermed mindske risikoen for synsrelaterede komplikationer senere i livet.
Når natlinser anvendes som behandling af nærsynethed hos børn og unge, sker det altid efter en individuel vurdering og i overensstemmelse med Dansk Oftalmologisk Selskabs (DOS) nationale retningslinjer.
Læs retningslinjerne her.
Ud over klassiske formfaste linser arbejder vi med forskellige speciallinser, fx:
Sclerallinser: store linser, der hviler på det hvide i øjet og skaber komfort for sarte øjne.
Hybridlinser: kombinerer den skarpe optik fra hårde linser med komforten fra bløde materialer.
Specielt tilpassede bløde speciallinser: til dem, der har brug for særlig geometri eller komfort.
Uanset hvilken linsetype dine øjne har brug for, sikrer vores specialoptikere, at du får den mest hensigtsmæssige løsning – med fokus på både syn, komfort og øjensundhed.
1) Først vasker og tørrer du dine hænder grundigt.
2) Derefter lægger du linsen i håndfladen, og gnider begge sider af linsen med lillefingeren sammen med et par dråber linsevæske.
3) Så skyller du linsen med væsken og lægger den i etuiet.
4) Til slut fylder du etuiet med linsevæske og sæt låget på. Det er altid en god idé at læse instruktionen, der følger med din linsevæske.
Er du omhyggelig med rensningen, fjerner du 90 procent af alle urenheder fra linsen.
Er du i tvivl om, hvilken linsevæske du skal bruge, kan du læse mere på linket herunder eller kontakte din nærmeste Heiko Stumbeck.